Hvad er CBD olie?

CBD olie er baseret på cannabidiol, et naturligt forekommende kemikalie der findes i cannabis/hamp plantens yderste kirtler og i nogen grad også i plantens blade og stilk. Modsat andre hamp produkter, indeholder CBD olier enten ingen, eller meget lave mængder, af stoffet THC (tetrahydrocannabinol). THC er det euforiserende stof der findes i visse ulovlige CBD produkter. Det er derfor ikke muligt at overdoserer på almen CBD olie, eller opnå “rus tilstand”.

Ofte er de planter der anvendes til CBD olier avlet på en sådan vis, at THC niveauet i planten mindskes mest muligt, på samme måde som hamp-planter tiltænkt reb eller stof avles til at indeholde langt større mængder fiber, end sine andre artsfæller. I Danmark er det lovligt at dyrke hamp med tilladelse, så længe disse planter er avlet til at indeholde 0,2% THC eller mindre.

CBD olier anvendes hovedsageligt af brugere, der ønsker hjælp til at bekæmpe samt lindre symptomer på en længere række sygdomme, eller som behandlingsmiddel mod smerte og psykisk sårbarhed.

Hvilke sygdomme og tilstande kan CBD lindre?

CBD olie anvendes i en lang række lande som legalt behandlingsmiddel mod smertetilstande, og for at afhjælpe lindre symptomer på alvorlige sygdomme.

Især kroniske smerter, kan ifølge mange brugere behandles effektivt med CBD olie, idet olien er med til at lindre smerte, og i visse tilfælde også hjælper kroppen med at heale og behandle de områder i kroppen der er ramt.

Der findes endnu ingen studier der har påvist reel sikkerhed for at CBD olie er et effektivt middel mod smerte, selvom mindre studier har fundet tegn på at cannabidiol kan være med til at mindske inflammation i led og muskler. Andre studier foretaget for at undersøge CBD oliens effekter på smerte, blandt andet hos kræftpatienter, har vist positive resultater, dog vil der stadig gå nogle år, før det bliver muligt at finde sikker evidens på at produktet virker for alle brugere.

Andre sygdomme og tilstande der skulle kunne lindres med CBD olier er PTSD, epilepsi, autisme, gigt og andre autoimmun-sygdomme, angst tilstande, stress, søvnløshed og anoreksi.

De seneste år har flere “mirakuløse” tilfælde hvor CBD ledte til positive resultater i behandlingen af kræftpatienter, medført at midlet nu undersøges nærmere af b.la Washington Universitet. Dette skyldes at visse molekyler i CBD muligvis kan være med til at ødelægge kræftceller i kroppen, og derved mindske tumorer.

Hvor får man CBD olie og er det lovligt?

Almene CBD olier der ikke indeholder THC er lovlige i Danmark, så længe sælger har tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen til at forhandle produktet.

CBD olie med medicinsk behandlingsformål kan enten skaffes til selvmedicinering gennem almen handel online/i butikker, eller gennem egen læge der kan ordinerer medicinsk cannabis til behandlingsbrug. CBD olier ordineret af egen læge, kan udleveres på alle danske apoteker. Medicinsk CBD oliers koncentrationsstyrke og sammensætning, baseres på patientens specifikke behov, ud fra lægens anbefalinger.

CBD er et sikkert alternativ middel der er naturligt, mindre skadeligt og mere skånsomt over for kroppen end mange af de moderne kemiske behandlingsmidler der kan være vanedannende og medføre alvorlige/ubehagelige bivirkninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *