Guide til elcykler – et grønnere transportmiddel

Cykel

I takt med at de fossile brændstoffer forsvinder og vores CO2 udledning stadigt stiger, så kan en elcykel være et fornuftigt grønnere valg. Langt de fleste, der bor i eller omkring storbyerne i Danmark, har muligheden for at cykle på arbejde. Der er dog stadigt mange, der vælger at tage bilen, da det kan være lidt for hårdt at cykle. Netop her er en elcykel en god middelvej mellem en rigtig cykel og et benzinmotordrevet køretøj. Fordi elcykler stadigt er et relativt nyt syn på de danske cykelstier, så er der mange, der har spørgsmål til dem og hvad de rent faktisk kan.

Hvorfor vælge en elcykel

En elcykel er utvivlsomt et bedre valg når det kommer til CO2 udledning, sammenlignet med en bil. En elcykel udleder kun ca. 9% CO2 sammenlignet med en bil, der kører samme strækning. I en tid hvor der kommer stadigt mere fokus på CO2 udledning, så kan det derfor være en god ide at kigge nærmere på elcyklerne, som alternativ til bilen.

Ud over fordelene i forhold til CO2 udledningen, så er der også sundhedsmæssige fordele forbundet med at bruge en elcykel. Selvom en elcykel assisterer brugeren på de udfordrende strækninger, så kræves det stadig, at der trædes i pedalerne. Der er mange danskere, der ikke får efterlevet sundhedsmyndighedernes råd om at være fysisk aktiv i minimum 30min om dagen. Det kan føre til fysiske og mentale sundhedsproblemer senere i livet. Fordi mange arbejder på et kontor, og bruger mange timer foran skrivebordet, så kan det at cykle på arbejde være en nem måde, at få indført lidt ekstra motion i dagligdagen.

I tilfælde af at noget går i stykker, så er en elcykel, ligesom en normal cykel, relativt nem og billig at reparere, hvis blot man har de basale handytools. Det er selvfølgeligt lidt mere krævende hvis det er nogle af de elektroniske dele, der går i stykker. Lige meget hvad, så er det næsten sikkert, at det kan laves billigere, end hvis det er bilen der er gået i stykker.

Hvad skal du tænke over

Der er flere ting du skal tage med i dine overvejelser, hvis du kunne tænke dig at købe en elcykel. Det er en god ide at starte med at lave en liste over, hvad dit faktiske behov er. Der er nemlig flere forskellige typer af elcykler. Alt afhængigt af, hvor langt man skal cykle, hvilket terræn der skal køres i og hvor vigtig komforten er, så findes der nemlig forskellige elcykler. Udvalget dækker over f.eks. eldrevne mountainbikes, sammenklappelige cykler og citybikes. Hvis du vil danne dig et bedre overblik over de bedste elcykler, så findes der elcykel tests, hvor nogle af de forskellige modeller bliver evalueret.

Ud over typen af elcykel, så er et af de klassiske spørgsmål angående elcykler, hvor langt batteriet holder. Som huskeregel siger man, at 1km cyklet bruger omkring 10Wh (watt timer) fra batteriet. Hvor mange watt timer batteriet har kan udregnes ved at se på mængden af batteriets ampere (Ah), og gange det med batteriets mængde af Volt (V). Regnestykket for et batteri med 36V og 10,4Ah ser derfor således ud:

10,4Ah x 36V = 374,4Wh. Det give en rækkevidde/batterilevetid på omkring 37,5km.

Gør din elcykel tyverisikret

I og med at en elcykel typisk er en del dyrere, end normale cykler, så er de desværre også et populært mål for cykeltyve. Personer der bor i hus og har cyklen stående udenfor, kan derfor sove roligere, hvis der installeres et udendørs IP kamera. Et IP kamera er forbundet til nettet og fungerer både som afskrælningsmiddel over for tyve, og så sikres det at du har bevismaterialer til forsikringen, hvis uheldet skulle være ude.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *